Gennem Washington på en bølge af begejstring

Taknemmeligheden over den danske indsats i Afghanistan var mærkbar, da hundredtusindvis af jublende amerikanere klappede ni danske veteraner igennem US Marine Corps Marathon i Washington. Christian Richardson og Niels-Kristian Brinth gennemførte i kørestol.

Af Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter

Solen og lyset vinder langsomt over nattemørket, der har ligget som en sort dyne over startområdet ved Arlington kirkegården i Washington. Det er stadig koldt, og Christian Steffen Richardson og Niels Kristian Brinth Nielsen beholder deres sorte windbreakers på.

I to næsten ens specialbyggede racerkørestole med gule sløjfer og klistermærker fra SAS på de sorte pladehjul sidder de forrest i feltet med omkring 50 mænd og kvinder i køre- og cykelstole. Og bag dem venter mere end 35.000 løbere på at komme af sted.

Kørerne er kun et kanonskud fra at rulle ud på det 35. US Marine Corps Marathon igennem den amerikanske hovedstad.

- Nu varer det ikke længe inden jeg skal ud og lide. Lige nu kan jeg mærke, at jeg bare skal igennem; jeg skal bare finde en rytme og ikke køre for stærkt, siger Christian.

Niels Kristian er mere rolig, - Jeg skal bare komme før ham, griner han og nikker over mod Christian.

Med stolthed gennem hovedstaden
Christian og Niels Kristian er frontfigurer for et hold på i alt ni veteraner fra forsvarets internationale indsats, der er inviteret med til det berømte marinekorps maraton i den amerikanske hovedstand. Invitationen til løbet kom fra den britisk-amerikanske veteranorganisation Allied Forces Foundation i foråret 2010.

- Vi er ni år inde i en krig, hvor Danmark vedholdende har kæmpet sammen med briter og amerikanere, har mistet soldater og stadig gør det. Derfor er det kun naturligt, at vi anerkender den danske indsats ved at inviterer danske soldater og danske sårede til stolte at løbe sammen med vores soldater i Washingtons gader, siger den tidligere britiske major Stephen Cains, der er direktør i Allied Forces Foundation. Også almindelige amerikanere har bemærket, at danskerne stadig er med i krigen i Afghanistan. Det er tydeligt i dagene inden løbet. Flere gange bliver soldaterne stoppet på gaden af folk, der vil trykke hånd og sige "thank you for serving".

Go Denmark, go Denmark
Et par timer efter starten kommer løbere i en tilsyneladende uendelig strøm op af Constitutional Avenue. Fra det imponerende Lincoln Memorial næsten nede ved Potomac-floden går ruten langs park- og mindeanlægget The City Mall mellem Washington Monumentet og Det Hvide Hus og næsten helt op til senatsbygningen Capitol Hil, før løberne vender tilbage mod floden og en tur forbi det amerikanske forsvarsministerium i Pentagon.

Over alt på ruten hepper en næsten massiv rand af mennesker løberne videre: Go Denmark, Go Denmark gjalder det ud mod de ni danskere. Alle løberne mødes af begejstrede tilskuere, men råbene forstærkes når det danske hold i røde løbetrøjer fra forsvaret og med de to kørestole i front nærmer sig.

Ved det Hvide Hus efter knap 27 km løber danskerne stadig som et hold. Tempoet er desværre ikke helt som håbet. Christians ene baghjul taber luft, og selv om en venlig cyklist forærer holdet en pumpe, så de kan holde Christian kørende, er det noget der koster kræfter. Heldigvis har holdet fundet en solid pind, som de bruger til at give Christian hjælpende skub, når der er behov for det. Niels Kristian, der kørte Niemegenmarch (4 gange 40 km) i juli, glider til gengæld uden besvær med løberne.

Gode fif til finansiering
Det har kostet godt 200.000 kr. at sende de danske hold til USA. De 80.000 kr. er alene gået til finansiering af de to specielle racerstole. I Danmark er der, i modsætning til i USA, ikke rigtig tradition for at private firmaer giver penge til arrangementer som løbet i Washington, så hovedparten af pengene er kommet fra forskellige veteranorganisationer herunder Familienetværket, der har doneret 45.000,- kroner til turen. Derfor er der ud over de gule - Støt vore soldater - sløjfer også kun klistermærker fra SAS på stolene. Luftfartsselskabet har sørget for alt logistik i forbindelse med rejsen over Atlanten og både giver deltagerne en særdeles fordelagtig pris og opgraderet dem til en bedre klasse.

- De amerikanske veteranorganisationer er noget længere fremme end de danske, når det handler om at rejse penge til arrangementer som det her. Jeg har fået nogle fif med hjem, som vi forhåbentligt kan bruge, når vi skal have et hold med igen til næste år, siger Lars Bo Holm Pedersen, der fra sin arbejdsplads i Forsvarskommandoen til daglig er med til at skrive den nye veteranpolitik og står for kontakten til de danske veteranorganisationer. Også Mikkel Soelberg, der er Forsvarets Sundhedstjenestes idrætsleder ved Jydske Dragonregiment tager brugbare erfaringer med hjem.

- Jeg håber, at vi kan brug erfaringer her fra til at sætte præg på forsvarets arbejde med de sårede veteraner og til at sætte fokus på, hvordan vi skal engagere vores sårede kammerater i idrætten. Idrætten rummer mange facetter, som de skadede soldater kan bruge. Det kan være et sted, hvor man kan aflede tankerne, et sted man kan få afløb for både frustrationer og kræfter og et sted, hvor man kan møde andre, der er blevet skadet, forklarer han.

Livet går videre
Der står marines klar til at gribe de løbere der kollapser, så snart de er kommet igennem den gule port ved målet. Det har danskerne dog ikke brug for, da de efter præcis fem timer løber og kører over stregen.

- Det var ikke så galt. Det var kun hårdt på bakkerne, hvor jeg næsten ikke kunne holde forhjulet nede på jorden, siger Niels Kristian Brint Nielsen - og ligner selv efter 42,195 km faktisk en mand, der mener det.

- Jeg har løbet mange maratons, men det her er det fedeste løb. Det var så vildt med alle de mennesker, der bakkede op, siger Henrik Dupont, en af de løbende deltagere.

Christian Richardson er lige så begejstret. Men han er også træt.

- Jeg gennemførte, det var det vigtigste, men det var en hård tur. Jeg er helt smadret nu. Jeg havde problemer med dækket, men jeg havde nok haft det hårdt alligevel, så jeg kom kun igennem med god hjælp fra holdet, lyder det stakåndet fra Christian. For ham var det vigtigste ikke selve løbet - for livet går videre uanset om man gennemfører et maraton eller ej, som han slår fast. Men han kan bruge turen på det personlige plan - til at komme videre med sit liv.
- Jeg har fundet ud af, at det ikke er noget problem at komme ud at rejse og at man ikke behøver at være låst fast, selv om man er kommet til skade, siger han.

Faktaboks
Niels Kristian Brinth Nielsen mistede førligheden i benene efter at hans køretøj kørte på en mine i Afghanistan i december 2006. Christian Richardson fik sprængt begge sine ben væk, da han under en fodpatrulje gik på en improviseret sprængladning uden for Amardillo i august 2009. De syv andre deltagere har alle været udsendt i en eller flere missioner.

Billeder fra US Marine Corps Marathon 2010

De danske soldater ude på ruten. I front ligger de to danske veteraner der gennemførte løbet i specialbyggede kørestole.

De danske veteraner har fået smilet tilbage på læberne.