Hjælp til afmontering af Den Gule Sløjfe

Kære Sløjfeejer,

Vi har desværre haft en fejlproduktion på et mindre parti af Den Gule Sløjfe "magnetsløjfen". Vi er blevet opmærksom på dette problem efter flere henvendelser fra kunder, der har købt denne variant af Den Gule Sløjfe. Kunder har oplevet at Den Gule Sløjfe som magnet "brænder" fast på deres bil. Det kan derfor være vanskeligt at få sløjfen afmonteret, hvis man ønsker at vaske bilen uden sløjfe eller udskifte denne.

Men lakken bliver ikke ødelagt ved den rigtige behandling.

Vi beklager naturligvis problemet og de frustrationer, som det har givet flere sløjfeejere. Vi arbejder i øjeblikket tæt sammen med Teknologisk Institut for at forstå og løse problemet.

Vi har henvist et par af vores kunder til Ditec Danmark, som har fjernet sløjfen meget let. I følge Kurt Østergaard, direktør for Ditec Danmark, "så kan sløjfen let fjernes med en gummibørste, hvorefter overfladen poleres let. Behandlingen tager typisk få minutter og lakken tager ingen skade".

Nedenfor finder du en liste over de Ditec forhandlere i Danmark, hvor du gratis kan få fjernet din gule sløjfe. Vi opdaterer løbende denne liste i takt med at flere Ditec forhandlere giver tilsagn til et samarbejde med os.

Få gratis hjælp til afmontering af Den Gule Sløjfe hos følgende Ditec forhandlere.

Bilcenter & Autoopretning Vendsyssel ApS
Suderbovej 14, 9900 Frederikshavn
Tlf.: (+45) 98 42 24 44
Find vej på Google Maps her > 

Bilcenter og Autoopretning Vendsyssel ApS
Horsevang 4, 9800 Hjørring
Tlf.: (+45) 90 98 18 28
Find vej på Google Maps her >

De2Bilpleje
Arresøvej 22, 8240 Risskov
Tlf.: (+45) 32 13 35 70
Find vej på Google Maps her >

Fredericia Autopleje
Egeskovvej 147, 7000 Fredericia
Tlf.: (+45) 75 92 42 83 / (+45) 40 21 47 49
Find vej på Google Maps her >  

Bemærk: En gratis afmontering af Den Gule Sløjfe, kan kun opnås hos ovenstående Ditec forhandlere. Kontakt venligst en af forhandlerne og aftal en tid.