Om Familienetværket

Familienetværkets historie

Behovet
På nuværende tidspunkt tæller antallet af soldater, der har været i international tjeneste, mere end 100.000, og tallet er stadig stigende. Det betyder, at der i fremtiden vil være flere og flere familier og pårørende, der berøres af den internationale tjeneste.

I Familienetværket har vi længe været opmærksomme på, at international tjeneste i mange tilfælde kan få konsekvenser for de familiemedlemmer, som bliver tilbage. På baggrund af en undersøgelse af "…de pårørendes vilkår og trivsel under ægtefællens/samleverens udsendelse i udlandet", iværksat af Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) i marts 2000, samt de mange erfaringer fra udsendte hold og deres pårørende, føler Familienetværket sig i dag rustet til den udfordring, som international tjeneste kalder på.

Initiativet
I 2001 tog HKKF sammen med en række pårørende initiativ til et såkaldt familienetværk. Sammen med tillidsrepræsentanter blev der fra hvert tjenestested, som fast udsender soldater, udvalgt to pårørende. Tanken var, at de efterfølgende skulle fungere som bindeled til oprettelsen af nye pårørendegrupper, når nye hold blev opstillet til udsendelse. I forbindelse med iværksættelsen af hele dette apparat blev de 'ressourcepårørende', fra de forskellige afdelinger, indbudt til et seminar for at forberede og kvalificere dem yderlige til opgaven. I dag, næsten ti år efter, kan vi konstatere, at ideen med netværket har været en succes, og at det stadigvæk fungerer godt takket være indsatsen fra de mange pårørende og vores samarbejdspartner.

I forbindelse med forsvarsforliget 2005-2009 blev der afsat penge til Kammeratstøttearbejdet. I en periode (2005-2010) har Familienetværket formelt været tilknyttet kammeratstøtteordningen (KSO), mens HKKF fortsat har stået for daglig drift og understøttelse af netværket. Den model viste sig at være meget frugtbar, men det har også vist sig, at der er forskellige behov, når man henholdsvis har kolleger og pårørende som målgruppe. Derfor valgte Familienetværket - i samråd med HKKF, at trække Familienetværket ud af KSO igen i 2010.

Det betyder, at det organisatoriske samarbejde med KSO er ophørt, og at Familienetværket drives videre af HKKF, ligesom da netværket i sin tid (2001) blev etableret sideløbende med - og helt uafhængigt af KSO under navnet Pårørendenetværket på HKKF's initiativ og i HKKF's regi. I hverdagen stiller forbundet dele af sin organisationen til rådighed til Familienetværket for at lette deres arbejde.

På langt de fleste større tjenestesteder er der således i dag tilknyttet et netværk, og forbundet samler løbende iværksættere til uddannelse og teambuilding. Tilbage står spørgsmålet, hvad et netværk egentlig kan bruges til?

Hvad er et netværk?
Hvad et netværk er lader sig ikke besvare entydigt, for netværket vil altid være tilpasset den aktuelle situation og de aktuelles behov. Men først og fremmest kan et netværk skabe mulighed for at tale med nogen, der som selv er - eller har prøvet at være alene. Muligheden for kontakt med andre mennesker i et netværk kan vise sig både at være igangsættende samt at gøre hverdagen lettere. Kort sagt, kan man i en netværksgruppe udveksle erfaringer og tale med mennesker der forstår, fordi de har befundet - eller befinder sig i den samme situation.

Når omgivelserne kommer til kort
Der kan opstå situationer, hvor det kan være ekstra vanskeligt at holde humøret oppe og familien 'kørende', når den ene part pludselig er fraværende i hverdagen. At problemerne bestemt ikke bliver mindre, hvis der er børn involveret, synes umiddelbart let at gennemskue. Til gengæld er det måske straks lidt vanskeligere at gøre klart, hvad det er for problemer, der rammer de familier/pårørende, der påvirkes af en udsendelse i en kortere eller længere periode. Udefra kan problemerne synes små, men for de 'involverede' er sagen en anden. Her kan selv tilsyneladende små problemer synes uovervindelige.

Mange vil langt hen af vejen kunne få støtte og hjælp fra familie og venner. Men de fleste kender sikkert til følelsen af at være til 'besvær' og til at 'belemre' andre med sine spekulationer og problemer. På et tidspunkt bliver det ofte et spørgsmål om, hvem der først mister interessen. Omgivelserne - der skal høre om de samme problemer igen og igen - eller den pårørende - som skal lægge øre til de samme mere eller mindre engagerede svar.

Det er ingen nem sag at være pårørende, men bestemt heller ikke let at være den, som den pårørende skal kunne læne hovedet imod, når det kniber. Det kræver ofte mere end blot en skulder, det kræver, at personen kender til situationen på sin egen krop.

Det er her Familienetværket viser sin kvalitet - her behøver man ikke at føle sig til besvær eller føle, at man belemre andre.

I et netværk er der bl.a. mulighed for at:

  • Støtte hinanden, når problemerne håber sig op
  • Yde hjælp til selvhjælp
  • Udveksle erfaringer og give gode råd
  • Genopbygge sit selvværd, der har været tæt på at smuldre, fordi man har følt sig hjælpeløs

Det er vigtig at påpege, at netværket kke består af psykologer, socialrådgivere eller andre officielle behandlere, men af andre pårørende, der "taler samme sprog".

Kontaktpersonerne
Kontaktpersonerne i Familienetværket står til rådighed, såfremt man har brug for at tale med en anden pårørende, som selv har stået i samme situation som én selv.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med et netværk i nærheden af dig, kan du altid tage kontakt til en kontaktperson fra Familienetværket. Her kan du finde en liste over kontaktpersoner »

Du er også velkommen til at sende os en mail på familienetvaerket@familienetvaerket.dk »